Handels- og leveringsbetingelser

Vi opfordrer til at læse vores Handels- og Leveringsbetingelser igennem inden godkendelse af din ordre. Når du godkender din ordre, accepterer du samtidig vores handels- og leveringsbetingelser. 

Handels- og leveringsbetingelser 

Generelle oplysninger

Reform Furniture ApS – (herefter benævnt Reform) Anpartsselskab
CVR-nr: 36397888
Otto Busses Vej 5A, OBV 026

2450 København SV

Emailadresse: hej@reformcph.dk Telefonnummer: 6054 5775 Etableringsår: 2014

Bankoplysninger: Danske Bank - Regnr.: 3001

Kontonr.: 12710410 

Anvendelse og gyldighed

Enhver leverance af produkter sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale. Købers angivelse af særlige vilkår i tilbudsmateriale, ordre m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre Reform skriftligt har accepteret disse.

Bestilling

For at gennemføre en bestilling, accepteres fremsendte tilbud skriftligt på email. Bestillingen anses som endegyldig, når fakturaen på ordresummen er betalt. Bestillingsdatoen er således den dato, hvor betalingen er registreret. Så snart betalingen er registreret, sættes ordren i produktion, hvorfor der ikke kan foretages ændringer i bestillingen.

Priser

Den endelige pris vil fremgå af det sidst godkendte tilbud samt i fakturaen, priserne er inkl. 25 % moms, medmindre andre forhold gør sig gældende og er eksklusiv montering. Der tages forbehold for trykfejl.

Betaling

Ved bestilling betales fremsendte faktura på den fulde ordresum. Betalingen sker via bankoverførsel til Reforms bankkonto.

Produkter

Alle vores produkter specialfremstilles efter ordre. Det betyder bl.a, at enkelte af vores modeller, der fremstilles i specielle materialer, kan variere i udtryk fra gang til gang, hvorfor vi ikke kan garantere, at dit produkt er 100 % identisk med en evt. vareprøve og udstillingsmodel. F.eks. kan vores træfiner variere i åretegning og nuance.

Fortrydelsesret

Reforms produkter er specialfremstillet og bliver produceret efter ordre. Ordren bliver igangsat, så snart betalingen er registreret, hvorefter du ikke kan tilbagelevere eller få tilbagebetalt din ordre.

Levering

Leveringstider for alle danske ordrer er ca. 6-8 uger, der leveres til dørtrin, med mindre andet er angivet. Enkelte af vores produkter har en leveringstid på 7-10 uger i Danmark – dette bliver oplyst ved bestilling.

Ved internationale ordre er leveringstiden ca. 6-8 uger, dog 7-10 uger på udvalgte produkter. Internationale ordre er udstyret med et Track & Trace- nummer, der bliver fremsendt, så snart transporten er booket.

Der vil være forlængede leveringstider under følgende perioder: alle officielle helligdage samt i ferieperioder. Montering er ikke inkluderet, med mindre andet er angivet i ordren, og der er faktureret for montering.

Du er selv ansvarlig for, at du har opgivet den korrekte leveringsadresse og at den fremgår af den ordrebekræftelse du godkender. Eventuelle ekstra transportomkostninger, ved forkert oplyst leveringsadresse, påhviler derfor dig.

Du får i forbindelse med prisen for dit køb oplyst, hvad tillægget for fragt udgør, så du kender den totale pris for dit køb. Vi har fast leveringspris i Danmark og beregner fragtprisen på internationale ordrer ud fra en kombination af vægt og volumen.

Såfremt ingen er hjemme ved levering, tager vi varen med os igen, med mindre andet er aftalt. Hvis du ønsker at ordren skal stilles, er dette på eget ansvar.

Vi påtager os alene risikoen for korrekt og forsvarlig transport frem til den adresse, vi har fået opgivet af dig som leveringsadresse. Herefter henstår produkterne for din regning og risiko. Bevisbyrden for at produkterne er gået tabt som følge af hændelig undergang påhviler dig.

Vareprøver, i Danmark, sendes med Postdanmark som A-brev. Internationale vareprøver sendes som pakker med ”track and trace”.

Reklamation/Mangler

Ved modtagelsen af dine produkter, har du pligt til, inden for to uger, at undersøge produkterne for at sikre, at de svarer til det, du har bestilt. 

Såfremt du bestiller flere produkter, kan leveringen ske over flere omgange, dette vil dog blive oplyst når bestillingen er foretaget.

Såfremt dine produkter ikke svarer til din bestilling, sørger vi for at udbedre fejlen hurtigst muligt. Vi påtager os ikke et videregående ansvar end efter købeloven, for følgeomkostninger ved forsinkelse af levering. Det anbefales altid, at der ikke bestilles håndværkere før ordren er modtaget og kontrolleret.

Ved bordplader

Ved modtagelsen af bordplader, er det købers pligt at undersøge varen og sikre, at bordpladen er fejlfri og uden mangler. Såfremt der er fejl/mangler, er køber forpligtet til inden for syv dage fra leveringen, at meddele Reform om fejl/mangler for at dette kan efterses og tages til følge.

Medmindre bedre vilkår er anført ud for det enkelte produkt, giver vi efter købeloven en reklamationsret på 24 måneder på alle produkter. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som viser sig op til 24 måneder efter, at du modtog produktet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadelig adfærd. Det er endvidere en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog produktet første gang.

Du skal reklamere indenfor rimelig tid efter at du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for at være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.

Du kan som forbruger kræve, at vi afhjælper manglen eller leverer et nyt mangelfrit produkt, hvis reklamationen er berettiget. Når vi har gjort os bekendt med din reklamation, kontakter vi dig skriftligt pr. email for at aftale det videre forløb.

Værneting

Ved enhver reklamationssag eller uoverensstemmelse skal parterne i mindelighed søge at afklare disse. Kan disse ikke afklares og der stadig er

uenighed eller tvist, er retten i København værneting, og sagen afgøres under anvendelse af dansk ret.

Garanti

Vi tilbyder 3 års garanti på alle vores fronter. Vi kan dog ikke tilbyde garanti på fronter til integreret opvaskemaskiner. Dette skyldes, at man kan risikere, at den varme damp fra opvaskemaskinen er så kraftig, at den kan få malingen på fronten til at krakelere.

På bordplader tilbyder vi 2 års garanti for fejl og mangler, samt funktionsdygtighed, er gældende i 24 måneder fra leveringstidspunktet og omfatter produktionen af varen. Undtagelser for disse garantier er, produkter der har været udsat for vold, misbrug, overbelastning, mangelfuld vedligeholdelse, ukorrekt opbevaring eller fejlmontering.
Der ydes aldrig erstatning for driftstab, tidstab eller enhver anden form for indirekte tab. 

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os