Bestilling af Reform fronter og bordplade

Det er ganske let at bestille Reform-køkkenfronter. Start med at bestille køkkenelementer fra IKEA, hvis du ikke allerede har dem. Vi anbefaler at tage i IKEA og få tegnet dit køkken, og samtidig kigge på deres udvalg af kabinetter og indretning til dit køkken. Husk at købe alle hængsler, hylder og skuffeskinner i IKEA, når du afslutter din bestilling i IKEA. Efterfølgende sender du os din IKEA-bestillingsliste og tegning samt dine ønsker til design af køkkenfronter og bordplade fra Reform. Du er velkommen til at sende hele din køkkenplan til os i form af PDF eller direkte link til køkkenplanen. Hvis du sender det som et link, må du gerne skrive din e-mail adresse ind i beskeden, der følger med, så vi kan se hvem du er. Såfremt vi mangler noget, kontakter vi dig og udregner hurtigst muligt derefter et tilbud til dig. Du bør gennemgå tilbuddet, og sammen sikrer vi at det hele matcher din IKEA plan. Når ordren er godkendt, går der ca. 6-8 uger til din bestilling er leveret til kantsten. Er du stadig i tvivl om de enkelte trin, se nedenfor:

1. Du bestiller køkkenelementerne i IKEA. Husk: hængsler, skuffeskinner og hylder til dine kabinetter.

2. Du sender os din bestillingliste inkl. tegning og ønske til design. Tegningen må gerne indeholde fronter, så vi nemt kan se hvilke typer fronter, du har valgt.

3. Vi sender dig et tilbud der inkluderer fronter, bordplade, sidebeklædning, tilsætnings- og sokkelstykker i det valgte design

4. Du godkender ordren, når alt ser fint ud og modtager afslutningsvis en ordrebekræftelse og faktura fra os

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os