Gode råd til køb af bordplade

Din bordplade skal sidde 100% snorlige og direkte på målet. Vi anbefaler derfor professionel vejledning og opmåling til bordplade. IKEA’s kabinetter er 60 cm i dybden inkl. vægskinne, og Reforms fronter er 19-20mm i tykkelse. Vi synes det ser bedst ud, hvis bordpladen går ud og flugter med fronterne. Derfor anbefaler vi en standarddybde på 62 cm på din bordplade. Det kan sagtens være at netop din bordplade har nogle individuelle krav, og er du i tvivl om noget, bør du kontakte os eller din opmåler.

Hvis du bestiller en bordplade i standarddybde 62 cm, vil den passe nøjagtigt og er du i tvivl om målet, kan du eventuelt bestille bordpladen i overmål.

Placering af vask er som hovedregel i centrum af vaskeskabet. Derfor tager vi altid udgangspunkt i afstanden fra kanten af bordpladen ind til centrum af vasken. Det samme gør sig gældende for placering af kogeplade. Ved bestilling af udskæring til kogeplade er det vigtigt at oplyse udskæringsmålet på din kogeplade.

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os