Opmåling til bordplade

I langt de fleste tilfælde anbefaler vi at få målt op til bordplade af en professionel opmålingsservice. Det sikrer at din bordpladeopmåling er 100% korrekt, og at du roligt kan bestille din bordplade i det nøjagtige mål med placering af udskæringer og tilpasninger. 

Reform ønsker at tilbyde den bedste kvalitet til den bedste pris, og måler derfor desværre ikke op til bordplade. Vi har ingen køkkenkonsulenter eller opmålingsservice tilknyttet Reform, men ønsker du alligevel at få en professionel snedker og montør til at måle op, henviser vi gerne til én. Da Reform laver hacks til et IKEA køkken, henviser vi også til IKEAs opmålingsservice. 

Ved opmåling til bordplade er det vigtigt at tage højde for skævheder i væggen, og finde ud af hvor der skal skæres ud til kogeplade, vask og hvis der skal være udskæring ved forkant og bagkant. 

Vi anbefaler at lægge +1 millimeter til længden af din bordplade pr. kabinet, du sætter op. Det skyldes mest af alt, at når to kabinetter fastspændes op ad hinanden, kan der godt risikere at være en smule spildplads af luft. For at helgardere at bordpladen vil passe, mener vi at et tillæg af +1 millimeter, sikrer et godt resultat.

Stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os